Frk. Nitouche

Den velkendte og, af mange, elskede operette blev også en succes hos LandsbyScenen - ca. 550 personer overværede Frøken Nitouce's forelskelse i Løjtnant Champlatreux, og Celestins forvandling
til Floridor.

Projektørerne er nu taget ned, lydanlæget pakket sammen og scenen er ryddet for rekvisitter.

Der er ikke meget liv tilbage i baglokalet, hvor aktørerne sad og varmede op til aftenens forestilling - nogle bed negle, andre gennemgik et par replikker, og nogle andre igen fordrev ventetiden med et spil kort.

Årets forestilling 2008, operetten "Frøken Nitouche" er spillet for sidste gang.  

Billeder fra forestillingen