Cabarevyen Swinger i Degnens Have

Dette er titlen på Landsby Scenens 6. udgave af Cabarevyen, der igen opføres i forsamlingshuset, med premiere 19. januar 2013.
Hvad titlen præcis dækker over kan ikke afsløres her. Men selvom premieren er i den mørke vintertid, kan man jo i en Cabarevy sagtens drømme sig til at nyde livet, med musik og glade dage på en sommerdag i grønne omgivelser.
Under alle omstændigheder
vil også denne udgave være en blanding af sang, musik, sketcher og egne tekster.

Der er hen over sommeren arbejdet med ideer, musik og tekster, af
ide- og instruktørgruppen som består af Jan og Jørn B. Andersen og Pia Bjerrum.

Øvning på musikdelen er så småt startet i den nedlagte skole, og består af 4 unge
mennesker fra lokalområdet: Mathias Fabricius, Kristian Andersen,
Bjørn Dueholm og Allan Videbæk.

På scenen i år finder vi: Annie Jochimsen, Lis Stenger, Doris Præst,
Pia Bjerum, Peter Larsen, Niels Christensen, Jørn Andersen og Jan Andersen.
Desuden medvirker der 3 dansepiger: Tina Andersen, Mai-Britt Bode og Malene Friis Bjerregaard.