Den velkendte og, af mange, elskede operette blev også en succes hos LandsbyScenen - ca. 550 personer overværede Frøken Nitouce's forelskelse i Løjtnant Champlatreux, og Celestins forvandling
til Floridor.
Projektørerne er nu taget ned, lydanlæget pakket sammen og scenen er ryddet for rekvisitter.
Der er ikke meget liv tilbage i baglokalet, hvor aktørerne sad og varmede op til aftenens forestilling - nogle bed negle, andre gennemgik et par replikker, og nogle andre igen fordrev ventetiden med et spil kort.
Årets forestilling 2008, operetten "Frøken Nitouche" er spillet for sidste gang.