Riber Kjærgård er en af Vestjyllands få bevarede herregårde. 

Den kan føre sin historie tilbage til middelalderen, nærmere betegnet 1300-årene. Her herskede der i lange perioder ufred i Danmark, og et af de mest karakteristiske udslag af de urolige forhold var, at stormændende flyttede ud fra landsbyerne og i stedet opførte befæstede gårde beliggende i svært tilgængelige udkantsområder så fjernt fra alfarvej som muligt. Det er sandsynligvis i det lys, at man skal se de ældste rester af Kjærgård i form af det overpløjede voldsted Møgelkierhøj beliggende i engene syd for den nuværende herregård. Det er i dag ret udjævnet, men fornemmes stadig tydeligt, når man står på stedet.

En mindre arkæologisk undersøgelse i 1937 påviste, at anlægget består af en cirkulær borgbanke omgivet af en voldgrav og nord for denne en rektangulær ladegård ligeledes omgivet af en voldgrav. Denne planløsning kendes fra flere andre 1300-tals voldsteder. De befæstede sumpborge blev i de fleste tilfælde opgivet i senmiddelalder/renæssance, hvor herremændene flyttede tilbage på det tørre land og opførte grundmurede bygninger på mindre firsidede voldsteder - såkaldte herregårdspladser. Det synes også at have været tilfældet på Kjærgård, hvor kældrene under den nuværende herregårds østfløj menes at stammme fra tiden omkring år 1500, hvilket sikkert er tidspunktet, hvor herregården flyttede til sin nuværende placering og omgaves af en firsidet, vandførende voldgrav.

1500-årene var en gylden tid for adelen, og de gode tider betød, at Kjærgård senere i 1500-årene blev udbygget til et trefløjet anlæg sandsynligvis lukket mod vest med en spærremur. Til selve herregården hørte også en lang række lader og stalde, der tilsammen udgjorde ladegården. Dens placering er kendt fra slutningen af 1700-årene, hvor bygningerne lå øst for herregården.

Fra sidst i 1700-årene kendes også en såkaldt fransk have, hvis regelrette og snorlige bede var placeret på det delvis kunstige, kvadratiske plateau syd og sydøst for herregården.

Herregårdens radikale ombygning i barokstil i 1695 er et fænomen, der også kendes fra en lang række andre herregårde. 
Det samme er tilfældet for den økonomiske nedtur, der endte med, at Kjærgård omkring 1830 blev udstykket. Hovedfløjen i øst blev reduceret til én etage og i de tidligere fornemme stuer indrettedes stalde, lader og fattiggård for de omkringliggende sogne. 
Bygningen blev overtaget af staten i 1940 og genopbygget. Øst for hovedfløjen står en mindesten rejst 1944 over oberstinde Margrethe von Gersdorff (d. 1786) og præsten Knud Lang (d. 1781), der gennemførte udskiftningen af godset.

I 1949 oprettedes Kjærgård Landbrugsskole, der stadig eksisterer.

Gå til Kjærgård Landbrugsskole's hjemmesiden her http://www.kjls.dk/

Der knyttes mange sagn til Riber Kjærgård - et af dem omhandler sagnet om Den blå Låge:

Ridder Niels Lange var en dygtig, men hård og streng mand, også over for sin nærmeste familie. En sindssyg søster boede hele sit liv på den gamle borg. Hun var som ung en smuk og livsglad pige. På samme tid var der ansat en ligeledes køn og livsglad skytte. Der opstod varme følelser mellem de unge, og de holdt ofte stævnemøder i skoven. I skovkanten mod vest ud mod engen var der også dengang en blåmalet låge. Her mødtes de ofte. Det kom Niels Lange for ørene, og han blev rasende.

Han gav en af sine svende ordre til en måneklar aften at myrde skytten, så søsteren kunne se ham falde. Det skete som befalet, men fra den aften var jomfru Lange ikke menneske mere. Hun vandrede hvileløst rundt, indtil døden befriede hende fra denne jammerdal.

Med et sort slør over hovedet gik hun hver aften ud til Den blå Låge og spejdede ud over engen, som om hun ventede skytten ville komme. Efter hendes død blev det opdaget, at der hver nat kl. 12 gik en tilsløret dame ud fra borgen gennem skoven til Den blå Låge. På den tid var der stille i skoven. Ingen havde mod eller lyst til at møde den tilslørede dame og forstyrre hende i hendes vandring. Meget forståeligt, idet der blev fortalt, at hvis et ungt par mødte hende, så forsvandt deres kærlighed til hinanden eller også blev deres første barn i ægteskabet sindssygt.

Det skete for den sidste af slægten Lange, som ejede Riber Kjærgård. En køn riddersmand trodsede den tilslørede dame og mødtes med sin hjertenskær ved lågen. Straffen udeblev ikke. Deres første barn fødtes sindssyg, og efter få års ægteskab døde det unge par.

I den tid der har været landbrugsskole på borgen, har man naturligvis altid fortalt eleverne om den tilslørede dame...Ingen bør tage en unødvendig risiko.

Denne beretning er skrevet af Arne Bruun Nielsen, Hunderup

Skolen har et fuldt moderne landbrug med planteproduktion og kvæghold, samt tilhørende værksteder.