Ved Danmarks begyndelse bosatte vore forfædre sig på dyrkbare marker ved vandløb og flade kyster. De kom fra syd, og folk med forstand på den slags fortæller da også, at landsbyerne Darum og Vilslev er nogle af landets første bebyggelser, og de har navne efter familieældster.
Når sådanne landsbyer blev for store, søgte nogle ud og tog ny jord i dyrkning. Sådanne nyere landsbyer fik endelserne -rup og -strup. Det ældste nedskrevne, hvor Hunderup/Sejstrup er nævnt er fra år 1348.
Selvstyre og selvjustits
Der udviklede sig lagdelinger i sådanne kulturfællesskaber; nogle blev "mere lige end andre" (Orvel) og gjorde sig til overmænd, formænd, oldermænd, herremænd, og tiltog sig myndighed, styring og magt. Det rettede hoben sig efter mere eller mindre godvilligt, og dannede "grandelag" med et vist selvstyre. Man var jo fælles om den daglige tilværelse og produktionen. På "grandet" tog mændene de nødvendige beslutninger og udøvede en betydelig selvjustits.
På flere måder havde de mere magt end nutidens bønder. De måtte selv tage bestemmelser om husdyrhold, om gødskning og pløjning og om vandløb og bræmmer, og selv om de skyldte herremanden arbejdsydelser(fæsteafgifter), var der ingen, der dengang måtte aflevere to tredjedele af deres arbejdsydelse til den tids skatteopkrævere, som var jordejerne.
Også tid til fest...
Beskrivelser og billeder fra de gamle grander fortæller og viser, at alt i landsbyerne ikke var tørre tæsk og hårdt slid. Man havde også sine glæder og fester, og der var brændevin til.
Et sådant grandestævne blev i 1998 genskabt i grove men troværdige figurer i Hunderup`s anlæg/park, hvor de nu sidder og diskuterer vejr og vind og næste rævestreger imod herremanden og hans ridefoged.
Herremændende
Herremændene på Kjærgård var jo den ene efter den anden bøndernes overmænd med den helt afgørende magt og myndighed. Man kender navnene på dem alle fra 1440 til vor egen tid. De var nok bedre overmænd, end hvad rygter og historier ellers fortæller om herremænd. Men de byggede sig solide og flotte boliger og fik, al jord mellem Kongeå og Sneum å i eje, ca. 11.ooo tdr. land, fordelt på omkring 2oo gårde og et ukendt antal huse. De mænd var kongens lokale repræsentant med indflydelse på kirkeadministrationen i Ribe og de var med i rigets forsvar og styre.
Den mægtigste og bedst kendte var rigsråd Niels Lange. Han fik ridderslag på København slot 1559 og samtidig, som særlig benådning "Birkeretten over alt gods, som Kjærgård haver eller får i eje i Vilslev sogn og by, samt Hunderup og Darum sogne, det skal henhøre under samme birk Hunderup birk kaldet - til evig tid som belønning for troskab og tjenester".
Birkeretten
Birkeret vil sige myndighed til at udnævne dommere og sagsbehandlere og selv tage del i processerne. Og så er vi tilbage til anlægget i Hunderup,for på det sted har der været holdt birkeret,proces og dom. Det med "til evig tid" varede kun til 1791, hvor Hunderup birk blev lagt under Riberhus birk. Men "tinghuset" ligger stadig, lige over for anlægget, så grande og birk er nået sammen igen.
Mindestenen over Tobiasen Kragelund er her også. Den står til minde om den store indsats han øvede, for at få den næsten ødelagte Kjærgård genopbygget. Dette kan du læse mere om i Riber Kjærgårds historie.